Alle er på Facebook – sådan føles det i hvert fald. I Danmark er der også noget om snakken, da størstedelen af voksne danskere har en profil på det sociale netværk, og dermed er der åbnet for et publikum, man ikke kan finde magen til mange andre steder.
Så mange mennesker samlet på et medie betyder naturligvis, at det er et oplagt sted at annoncere for sine produkter eller ydelser.
Uanset hvad man sælger og tilbyder, skal der nok være nogen på Facebook, der synes, at det er interessant. Også selvom det er noget, der har med arbejdspladsen at gøre. Derfor kan man sagtens sælge B2B på Facebook, men det er en anden historie.
En anden grund til at bruge Facebook og deres annonceringsværktøjer er, at de faktisk er rigtig smarte. Der findes mange måder at tilpasse, justere, tune og optimere på, og det er smart i forhold til at holde omkostningerne nede.
Det er også smart i forhold til at holde omsætningen oppe, og en måde at gøre begge dele er at udnytte muligheden for dynamiske annoncer.
Grundlaget for dynamiske annoncer er produktkataloget
Inden vi kan gå i dybden med hvad dynamiske annoncer egentlig er, vil jeg gerne lede din opmærksomhed hen på det, der er grundlaget for det hele.
Uden et produktkatalog kan man nemlig ikke lave dynamiske annoncer. Læs mere om avecdo’s Facebook produkt katalog her.
Produktkataloget er nemlig der, Facebook trækker data fra, når teknikken bag skal sammensætte annoncerne for den enkelte modtager.
Det er visuelt kedeligt at sætte op, med mindre man har noget smart software som avecdo, der kan klare det hele for en. Det er nemlig en stor CSV-fil eller XML-fil, som ofte bliver lavet i gode gamle Excel.
Så er det ellers bare at fyre på med informationer om produktets id, navn, lagerstatus, farvevariationer og jeg skal komme efter dig.
Det er vigtigt at have alle de relevante oplysninger med, og at det er sat korrekt op. Det siger lidt sig selv, men hvis der ikke er de rette oplysninger, kan Facebook ikke lave de dynamiske annoncer eventuelt med dynamiske billeder.
Det smarte ved de dynamiske annoncer er jo, at Facebook selv genererer dem. Hvis man selv skal ind og tilføje oplysninger, for at annoncerne spiller, så forsvinder det smarte jo.
Nå ja – og selvfølgelig Facebook Pixel
Der er også en anden ting, der skal være på plads, inden vi kommer til selve annoncerne, og jeg skal nok holde det relativt kort. Du skal nemlig have styr på din Facebook Pixel.
Kender du ikke Pixelen, som er en lille cookie, gør den det muligt at spore besøgende. At holde lidt styr på, hvad de kigger på hos dig.
Har du implementeret Pixelen i forvejen, skal du sikre dig, at du har sat den korrekt op i forhold til dynamiske annoncer. Du skal nemlig registrere begivenheder på din side, så du kan ramme de rigtige mennesker. Som minimum skal du registrere begivenheden for køb, tilføj til kurv og at se indhold. Men jo mere du ved om dine besøgende, des bedre.
Dynamiske annoncer sparer dig tid
Så kom vi til det! Facebooks dynamiske annoncer! Det er simpelthen så smart, og så er det automatisk. Med det rette setup kan Facebooks software lave rigtig meget af arbejdet selv.
Det kræver noget forarbejde, men det vil langt hen af vejen være noget, man kun skal gøre en enkelt gang, og så kører det ellers selv. Derfor kan man spare en masse arbejdstid ved at sætte dynamiske annoncer op, så de rammer de relevante mennesker.
Facebook’s produkt feed
Annoncerne er nemlig bygget op på den måde, at de ser, hvad en person har kigget på (egentlig er det enheden og ikke personen, men det er bare et unaturligt billede), annoncerne tænker, at det nok er relevant for den besøgende, og så stykker den annonceindhold sammen ud fra det.
At så meget sker automatisk gør dem meget effektive i forhold til arbejdstid, fordi når det er lavet, kan det stå og passe sig selv. I stedet for at lave nye annoncer fra bunden fra gang til gang, skal det laves en gang.
Næste gang man skulle have lavet en ny annonce, kan man lave noget andet, fordi systemet selv finder ud af det, det skal bruge. Groft sagt.
Kunden har interesse i produktet
Set fra kundens synspunkt er det også en god ting med annoncer, der kommer fra noget, man har interesse i. Sådan har mange det i hvert fald.
I stedet for at skulle kigge på annoncer for sommerkjoler, når man selv udelukkende går i jeans, får man rent faktisk serveret annoncering, man kan bruge til noget. Så er det ikke bare støj, og det er for mange mennesker rart.
Der er også tilfælde, hvor en potentiel kunde simpelthen er kommet fra købet, selvom vedkommende egentlig gerne ville have haft det, man tilbyder. Så er det rart at blive mindet om det, man havde glemt, så man kan få det, man besøgte en side for.
Det er individuelle annoncer, hvis det bliver gjort rigtigt
Hvis man får sat alting op på den bedst mulige måde, kan man faktisk komme ind og lave meget personlige annoncer. Og kan man formå at gøre det, kan man virkelig sætte turbo på sin effektivitet på verdens største sociale medie.
Folk elsker nemlig, når noget er lavet kun til dem. Så føler man sig speciel, og man føler, at nogen har brugt tid på en.
Det kender man nok fra sig selv – hvis nogen gør noget for en, bliver man helt glad indeni.
Selvom man måske ikke bliver decideret glad indeni, hvis nogen annoncerer specifikt mod en, så er der lidt af den samme mekanisme på spil. Det at man får noget, som er skrædder syet en selv, giver en større lyst til at klikke ind og læse mere.
Derfor kan man let forestille sig en ordlyd og en teknisk opsætning, som virkelig sætter gang i følelsen af, at modtageren er unik.
”Hey, vi kan se, at du har været inde og kigge på røde gummistøvler for nylig. Hvis rød ikke lige er din farve, kan du se alle vores varianter her”, kunne der eksempelvis stå.
På den måde får man fortalt, at denne annonce er kun til dig, og at man er så serviceminded over for den potentielle kunde, som man kan være.
Har du lyttet efter?
Vi samler lige op en gang, fordi sådan fungerer menneskehjerner – vi kan godt lide at få samlet op, når vi har været opmærksomme i lang tid. Altså:
- Dynamiske annoncer er smarte, fordi de kan automatiseres, og på den måde kan man spare arbejdstid
- Du skal bruge et produktkatalog for at kunne lave dynamiske annoncer. Red: Det kan du få her gennem avecdo.
- Du skal også bruge en (korrekt opsat!) Facebook Pixel for at lave dynamiske annoncer
- Med dynamiske annoncer kan du give en meget individuel oplevelse for modtageren, og det er godt
- Det er en god ide at bruge dynamiske annoncer på Facebook for rigtig mange, der annoncerer på platformen.
Man kan også sige det på en anden måde – hvis du formår at lave det rigtige setup, bliver det lettere for dig at sælge gennem Facebook.
Mikkel Guldbjerg Jensen
Online Marketing konsulent
Som en del af holdet hos OnlineSynlighed.dk har Mikkel en bred erfaring og kontaktflade med forskellige kanaler at markedsføre sig på. Hans baggrund som journalist gør ham til en formidabel formidler på tværs af platforme – noget bureauets kunder får glæde af.